Studerende, der protesterede over N-ordet: Her er vores seks forslag til et mere rummeligt universitet

Indlægget er oprindeligt skrevet som et åbent brev til ledelsen på KU, som studerende kan underskrive. Det har ved udgivelsestidspunktet opnået 118 underskrifter.

Københavns Universitet formår ikke at støtte minoriteter i undervisningen.

Efter studerendes klager over raceufølsomhed under en forelæsning på Global Development, var universitetets første svar at sætte hælene i til støtte for professorens ret til ytringsfrihed – i stedet for at forsøge at leve sig ind i de minoritetsstuderendes oplevelse.

LÆS OGSÅ: En gruppe studerende forlod forelæsningen i protest. Kort efter blev studielederen bombarderet med mails

Som forfatteren Vershawn Anshanti Young forklarer i en anden sammenhæng: »De, der insisterer på, at deres akademiske frihed er i fare ved ikke at sige det fulde ord [N-ord], eller at deres undervisnings sandhedsværdi vil lide under det, bekymrer sig kun om deres egen oplevelse og oplevelsen hos de studerende, der ikke er sorte.« (Uniavisens oversættelse, red.)

Det er dog værd at gentage, at det oplæste N-ord kun var ét af de mange raceufølsomme undervisningsvalg den dag, og at samtalen ikke skal koges ned til det.

Komplet mangel på diskussion

Der var ingen ‘debat’ i forelæsningssalen om professorens ret til at bruge et racistisk skældsord i uddannelsesøjemed. Som studerende var vi alle enige om, at N-ordet udtalt af en hvid akademiker i en magtposition var uacceptabelt og krydsede en grænse.

Der var ingen ‘debat’ i forelæsningssalen

Efter de studerende havde udtrykt deres bekymring, tog underviseren ikke straks diskussionen med gruppen. I stedet fortsatte forelæsningen som planlagt, hvilket efterlod en tung og uforløst stemning i lokalet.

Tilsammen bidrog dog både den højlydte brug af N-ordet og de 45 minutters visning af dehumaniserende billeder – fulgt af professorens egne fortolkninger og beskrivelser af disse billeder – til den traumatiserende oplevelse.

Den ubehagelige del af foredraget den dag var ikke diskussionen om kolonihistorie og dens varige indvirkning. Det var manglen på samme.

Et mangfoldigt læringsmiljø

Som studerende ønsker vi et mangfoldigt læringsrum, fordi det er fra mennesker, hvis erfaringer og oplevelser er mest forskellige fra vores, at vi kan lære mest om os selv og om vores position i denne fælles verden. Dette gælder især for studerende på en international uddannelse som Global Development.

LÆS OGSÅ: Gør det klart for studerende fra udlandet, at Danmark ikke er USA

For at gøre idéen om et mangfoldigt læringsmiljø til virkelighed er det bydende nødvendigt, at undervisere er opmærksomme på den indvirkning, som race – sammen med klasse, køn og andre faktorer – kan have på undervisningen, og hvordan det påfører forskellige personer forskellige grader af ubehag.

Det er alvorligt bekymrende for os, at universitetet fortsat lægger vægt på underviserens fuldkomne frihed i stedet for at fremhæve inklusion og mangfoldighed. Denne simple handling har magten til langsomt at skubbe minoriteter ud af diskussioner og ud af akademiske rum, eller i det mindste få dem til at føle sig uvelkomne der, samtidig med at den forstærker akademisk strukturel racisme.

Stop den farveblinde fortælling

Løsningen er dog på ingen måde censur af læseplanen. I stedet må undervisere lære at mediere øjeblikke som det i forelæsningssalen på Global Development. Den slags færdigheder bør være lige så afgørende i undervisningen som indholdet, og bevidstheden om, hvordan race spiller ind i læringsrummet, er første skridt mod mere frugtbare diskussioner.

Løsningen er dog på ingen måde censur af læseplanen

Det er grunden til, at vi opfordrer universitetet til at påbegynde obligatorisk træning i racefølsomhed for alle undervisere i systemet. Vi opfordrer universitetet til at afslutte sin farveblinde fortælling og begynde at tage handlingsrettede skridt hen imod at fokusere på minoritetsstuderendes oplevelser i klasseværelset.

Træning i racefølsomhed ville være det første skridt af mange i arbejdet hen imod en endelig afkolonisering af universitetet. Og der findes heldigvis mange eksisterende afkoloniseringsplaner skrevet af både studerende og professorer, som man kan lade sig inspirere af.

Her er vores forslag

Vi mener ikke, det er for sent for universitetet at vælge at lægge vægt på mangfoldighed og inklusion ved at tage nogle af disse afkoloniserende skridt offentligt. På den måde kan KU bidrage til at byde minoritetsstuderende velkomne ved universitetet i fremtiden og støtte dem, der allerede kæmper for deres ret til at blive hørt.

I lyset af de seneste begivenheder foreslår vi følgende:

Gør træning af undervisere obligatorisk
Giv alle undervisere obligatorisk træning i racefølsomhed. Træningen skal antage et antiracistisk perspektiv, som kan øge bevidstheden om uudtalte racemæssige uligheder i det akademiske rum. Træningen bør også omfatte, hvordan man skaber et rum, der tilskynder til åben dialog blandt marginaliserede studerende om deres oplevelse af racisme på universitetet.

Gentænk pensum
Foretag en omfattende gennemgang og revision af læseplanen for at sikre, at den afspejler en række forskellige stemmer, perspektiver og erfaringer, især dem, der historisk har været udelukket fra den akademiske diskurs. Vi foreslår også at gentænke pensum i samarbejde med de studerende for at se, hvordan det kunne blive gjort af underrepræsenterede stemmer.

Inddrag følelser
Tag godt imod alle følelsesmæssige reaktioner i undervisningen, da de er mere end forståelige med fortidens og nutidens brutalitet i tankerne. Vi opfordrer også undervisere til at gøre en større indsats for at undgå narrativer, der reducerer mennesker til objekter for andres studier.

LÆS OGSÅ: Lektor: Sådan viser du ubehagelige billeder i undervisningen

Tilskynd til selvrefleksion
Tilskynd undervisere til åbent at anerkende deres egen position og være mere kritiske over for eurocentrisk viden. Vi håber, at undervisere vil overveje det en ekstra gang, før de indtager autoritative holdninger, og at de vil hilse vidensdeling med de studerende velkommen og være mere åbne over for at ændre deres perspektiver.

Bevilg midler til en bevidst indsats
Tildel flere ressourcer til akademiske uddannelser, der historisk har været marginaliserede og underrepræsenterede. Inspireret af andres universiteters indsats ønsker vi stipendier til studerende i nød og med underrepræsenteret baggrund. Denne søjle omfatter også en bevidst indsats for at sætte flere tekster af BIPOC-personer [Black, Indigenous, and people of color, red.] på de eksisterende læseplaner.

Øg mangfoldigheden blandt undervisere
Rekrutter og fasthold VIP’er med forskellig baggrund, som kan mediere diskussioner, facilitere kritisk dialog og opmuntre studerende til at deltage. Selv hvis det kun er gæsteforelæsere, kan en forøget mangfoldighed blandt underviserne øge bredden af viden markant.

Afsluttende stof til eftertanke

Hvis studerende, der tager afstand fra usmagelig brug af racistiske skældsord i forelæsningerne, giver anledning til bekymring, så burde KU måske overveje, hvad det er, man er oprørt – ’triggered’ – over. De bekymringer, vi rejser – og den energi, vi lægger i at gøre det – er bevis på engagement i undervisningen, som er noget, universitetet aktivt bør fremme.

Så burde KU måske overveje, hvad det er, man er oprørt – ’triggered’ – over

Desuden understreger vi, at antiracistisk arbejde i den akademiske verden kræver en bevidst og proaktiv indsats for at udfordre systemisk racisme. Det er et kollektivt ansvar, der påhviler både studerende og undervisere, at sikre, at universitetet er et rum, hvor alle studerende kan indgå i produktive diskussioner – uanset deres racemæssige eller etniske baggrund.

Den politiske aktivist og akademiker Angela Davis minder os om, at meningsfulde samtaler om racisme er essentielle for at foretage meningsfulde handlinger: »Hvis vi ikke ved, hvordan vi meningsfuldt taler om racisme, vil vores handlinger bevæge sig i vildledende retninger«. (Uniavisens oversættelse, red.)

LÆS OGSÅ: Efter 100 klager: Racistisk vægmaleri fjernes fra fredagsbar på Frederiksberg Campus

Vores forslag, som har rod i principperne om afkolonisering og antiracisme, udgør afgørende skridt hen imod at skabe et inkluderende og retfærdigt uddannelsesmiljø.

Vi opfordrer indtrængende universitetet til at lytte til vores opfordring og forpligte sig til det vitale arbejde med at afkolonisere uddannelse til gavn for alle studerende og til fremme af inkluderende, antiracistiske akademiske rum.